DBU melder om stort frafald i lokale fodboldklubber: Hvad har Herning Fremad gjort rigtigt?

Centerleder Morten Jørgensen fra boldklubben Herning Fremad viser den fodboldbane der næste år skal omdannes til en moderne hybridbane i Herning, onsdag 10. oktober 2018. Banen på Teglparken Stadion skal bestå af kunstigt og naturligt græs, og vil blive træningsanlæg for det danske fodboldlandshold når de er i Vestdanmark. Banen er færdig i sommeren 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
DBU Jyllands undersøgelse af antallet af medlemmer i de lokale fodboldklubberne lyder på et overvægtigt frafald. Hos Herning Fremad står det dog positivt til.

Fodboldklubbernes græstæpper omkring i Jylland har i lange perioder stået uberørte som en konsekvens af nedlukningerne. Nu er forårssæsonen begyndt, og klubberne er blevet tilladt samlinger på 25 personer. Spillerne kan endelig spille fodbold i en virkelighed, som minder lidt om det, den plejer.

Men på trods af de mange unge har været nødsaget til at modtage onlineundervisning, og ikke har kunnet aktiveres socialt og fysisk i samme grad, så er det ikke ensbetydende med, at de er mødt op til fodboldtræningen igen. Tværtimod.

DBU Jylland offentliggjorde i fredags en undersøgelse, som viser, at omkring 62 procent af jyske fodboldklubber har oplevet et frafald i antallet af medlemmer. 34 procent af klubberne har været nødt til at samle spillere på færre hold. Og det er det en enkelt årsag til. Coronakrisen. Det siger Mads Devantier Larsen, kommunikationschef for DBU Jylland:

’’Det siger næsten sig selv, at når klubberne ligger stille, og man mister kontakten til sine medlemmer, så dør relationen’’.

Han peger samtidig på, at nogle forældre har glemt, hvordan de plejede at motivere børnene til at dyrke sporten.

’’Det, som vi hører, er, at der er nogle forældre, der har vænnet sig til, at deres børn ikke kommer afsted om eftermiddagen’’.

Herning Fremad har aktiveret deres spillere under nedlukningen
Mens størstedelen af de jyske klubber har oplevet et frafald i medlemstallene, kan man undre sig over, hvad de andre klubber har gjort anderledes.

’’Måske har nogle klubber haft fat i deres spillere på en anden måde, end andre har’’, siger Mads Devantier Larsen.

Og netop den begrundelse for frafaldet, spiller muligvis ind i årsagen til, hvorfor Herning Fremad ikke har oplevet et frafald.

Palle Buur, træner for U16 og Herning Fremad Elite, fortæller, hvordan de i klubben har forsøgt at aktivere deres spillere:

’’Vi har lavet fælles-morgenmad, hvor drengene var hjemme i køkkenet og skiftevis skulle fortælle, hvad de lavede af smoothies og pandekager. Det har været en kombination af noget træning og socialt’’.

Palle har sendt programmer med styrkeøvelser ud til sit U16-hold og opfordret drengene til at løbe og styrketræne to gange om ugen. På Herning Fremads elitehold har spillerne haft et fast program med løb og styrkeøvelser registreret på Endomondo, – en motionsapp – som de har sendt ind til deres trænere. Samtidig har en fysioterapeut været koblet på om torsdagen.

Denne aktivering er muligvis grunden til, at Herning Fremad ikke har oplevet et frafald. De har endnu ikke fået opgjort officielle medlemstal, men fornemmelsen er, at de fleste er kommet i gang igen.

’’Vi er lige kommet i gang, men umiddelbart ser det ud til at de fleste er tilbage igen’’, siger centerleder for Herning Fremad, Morten Jørgensen.

Morten Jørgensen er glad for at se spillerne igen. Han siger, der har været højt humør i opstarten.

’’Det har været, som når køer kommer på græs’’.

1 Kommentar på "DBU melder om stort frafald i lokale fodboldklubber: Hvad har Herning Fremad gjort rigtigt?"

  1. victorqvist | 9. marts 2021 ved 17:32 |

    Virkelig god artikel. Wow, du er dygtig. Du må have ondt i hovedet efter alt det gode arbejde.

Kommentarer er lukket